Profilfilm – I LOVE MY TYPE

Profilfilm for I Love My Type

I Love My Type er en dansk virksomhed, som forhandler plakater med motiverende tekster. Virksomheden udsprang af en vilje til at værdsætte sig selv, som den man er, og plakaterne fokuserer derfor på positive og livsbekræftende budskaber. Det var denne vilje, vi har forsøgt at vise i vores profilfilm af dem.

Udfordring

I Love My Type er en velkendt virksomhed inden for sit felt, men de ville gerne udbrede kendskabet yderligere og fortælle historien bag virksomheden. Ønsket var at skabe et endnu stærkere brand og  gøre fortællingen om virksomheden endnu mere personlig. Med andre ord var intentionen med profilfilmen at sætte et “ansigt” på produktet.

Løsning

Go Wide hjalp I Love My Type med at sætte et endnu mere personligt præg på deres brand ved hjælp af en kort film. Profilfilmen formår at fortælle en personlig historie om fundamentet for selve virksomheden, og hvorfor den blev startet. Brugen af video gør det muligt at formidle følelserne bag I Love My Type; en følelse som kun filmmediet kan skabe.

Se mere om I LOVE MY TYPE