Optimér jeres investor relations med video

Aktiehandel er, når alt kommer til alt, følelsesbetonet. Det er selvfølgelig noget I skal benytte jer af i kommunikationen med aktionærerne – og intet kommunikerer til følelserne bedre end levende billeder! Med en velskåret video kan I overbevise investorerne om virksomhedens succes og opbygge tillid. Men det ER svært at ændre på vaner, og årsregnskaber har nogle steder en ophøjet status, der kan gøre det svært at få alle med på ideen.  Men det er besværet værd!

Gør det nemt for investorerne at få tillid til jeres selskab

Klar og tydelig kommunikation med aktionærerne er det første store skridt på vejen til et godt forhold og glade aktionærer. Men hvad er klar og tydelig kommunikation? Erdet en 100 siders rapport, der beskriver alle regnskabsmæssige aspekter af virksomheden? Er det en monoton opremsning af nøgletal? Det mener vi ikke.

Tænk på, at investorer typisk skal forholde sig til flere virksomheder, da de fleste har aktier i mere end et selskab. Det bliver hurtigt en tung og tør opgave, at sætte sig ind i regnskaber, mål, strategi og visioner, når det formidles i den typiske rapport, og det er da også de færreste investorer, der faktisk bruger årsrapporten til at danne sig det fornødne overblik. Ifølge en undersøgelse lavet blandt investorer er det kun 12% af de adspurgte, der bruger årsrapporter som baggrund for deres investeringer, mens 35% gør det ud fra medier, herunder video. Det skal siges at undersøgelsen er fra 2011, og tendensen over mod brugen af andre medier (såsom video) er formentlig vokset siden.

 

Video giver klar investor-kommunikation

De fleste af os er i dag vant til at bruge digitale medier, og vores forventninger til formidlingen er generelt tårnhøje. Vi er vant til at blive underholdt, og vores opmærksomhed er hurtigt videre, hvis vi keder os. Det er denne verden, jeres rapporter skal kunne råbe op, når I ønsker at formidle vigtige budskaber til jeres investorer – Også selv om jeres budskaber som udgangspunkt er top-relevante for målgruppen. Det har nogle selskaber løst ved at integrere video som en naturlig del af årsregnskabet. Det handler om at gøre budskabet klart og tydeligt, hvilket video giver rig mulighed for.

 

Derfor bør I bruge video i jeres investor relations:

  • Hvis et billede siger mere end 1000 ord, så siger ét minuts video mere end 1,8 mio. ord. Brug din tid fornuftigt, og du når virkelig langt!
  • Et ansigt på video gør os trygge, fordi vi som mennesker spejler os i det. Med finanskrisen og de seneste års skandaler i forskellige børsnoterede virksomheder, er der et behov for at se virksomhedens direktion i øjnene. Det lyder måske mærkeligt, men det er langt hen ad vejen nok at se eksempelvis direktøren udtale sig på video. På den måde afkoder vi ham hurtigt og tillægger ham værdier.
  • Med video kan I formidle følelser og påvirke investorernes følelser. Vis fx optimisme i form af den glade medarbejder fra produktionen, glade kunder eller en glad direktør, der kan berette om et godt regnskab. – Man bliver bare glad af at se andre glade mennesker!
  • I får mulighed for at vise andre aspekter af virksomheden end blot den regnskabsmæssige. Informationder måske ellers ville forsvinde i bunken af nøgletal.
  • Video kan øge jeres eksponering. I er i konkurrence med alle andre børsnoterede selskaber og den virksomhed, der formår at sælge sig selv bedst til aktionærerne, er oftest den, der vinder.
  • Medierne elsker også video. Det gør journalisternes arbejde nemmere, fordi de heller ikke behøver at læse en masse og ofte heller ikke har tid til det.

 

Eksempel: GE fortæller historier med video

GE (General Electric) er ét af de selskaber, der formår at bruge video på en fremragende måde i forbindelse med årsregnskabet. De får formidlet en historie. Følelsen af en virksomhed i rivende udvikling. En virksomhed med glade medarbejdere. En virksomhed jeg gerne vil investere i!*

Du kan se deres videoer her. http://www.ge.com/ar2013/

Vil I også have bedre fat i investorerne, så lad os tage en snak om jeres specifikke behov og ønsker.

*Michael Søegaard har ikke selv aktier i GE

Post your thoughts