Intern Video – GODE RÅD TIL, HVORDAN DU FREMSTÅR BEDST

I vil gerne i gang med at producere videoindhold for jeres virksomhed, men det føles for mange grænseoverskridende at stille sig op foran et kamera også selvom det kun er til intern brug.

Så hermed følger lidt gode råd til, hvordan I kan komme godt i gang.

 

HVAD HAR DU PÅ HJERTET?

Gennemtænk præcis hvad det er, du gerne vil fortælle. Jo mere forberedt du er, desto mere kan du bruge kræfterne på at formidle det godt. Så hav din research i orden, og lave en liste i punktform med de konklusioner, du vil igennem, så du sikrer, at du holder dig på sporet.

 

SKAL DU LÆRE TEKSTEN UDEN AF?

Det vigtigste er, at du er autentisk. Lad være med at stå og læse diskret op af et stykke papir – og lad være med at memorere alt. En teleprompter kan være en god løsning. Det er groft sagt en skærm, hvor teksten ruller hen over i øjenhøjde, således at du stadig kan kigge naturligt i kameraet.

Det gør dog ikke noget, du har naturlige pauser, eller måske starter forfra på en sætning flere gange, imens du synligt tænker dig om. Du er eksperten, du er ikke en skuespiller, og det gør det bare langt mere naturligt. Blot det, at dit budskab leveres med menneskelig stemme og ansigt, vil skabe større opmærksomhed, end hvis du skrev en perfekt tekst.

 

DET NON HVAD FOR NOGET?

Det, du fortæller er vigtigt, men din nonverbale kommunikation er lige så vigtig. Ubevidst tolker vi på den måde, du ser ud, når du taler. Du kan dermed let spænde ben for dig selv, så modtageren bliver i tvivl om, hvad du egentlig mener. Derfor gælder det om at være bevidst omkring den måde, du står eller sidder på.

Du har noget på hjertet, og det viser du bedst, ved enten at sidde fremadrettet eller stå med vægten fordelt ligeligt på begge ben. Det signalerer, at du er på, at du går op i det, du fortæller, og at du er tilstede.

 

HVAD GØR DU MED DE FANDENS ARME?

På samme måde med armene. Krydser du armene, virker du lukket og afvisende, men det ser omvendt også mærkeligt ud, hvis de hænger slapt ned langs siden, som om de tilhører en anden. Ryst skudrene og forsøg at bevæg dem naturligt, når du taler. Undgå mekanisk og indstuderede gentagelser. Det tager blot fokus fra det sagte, hvis din højre hånd konstant bevæger sig op og ned.

Prøv evt. at lægge mærke til, når du ser en top politiker tale; hvordan står de, deres kropsholdning, og hvordan bruger de fx deres arme aktivt?

 

DU HAR FORVENTELIGT LÆRT AT CYKLE?

Accepter, at du er lidt nervøs og uden for din komfort zone. Du skal i gang med at øve dig på noget nyt, og det bliver sjovt og lærerigt. Og ligesom med alt andet, du har prøvet før, så bliver det bedre og bedre for hver gang, du gør det.

God fornøjelse med din skærmdebut!

 

Post your thoughts